1. Placering
Et godt råd er at vælge en teltudlejer, der udbyder telte i det område, I skal giftes. Der er penge at spare, jo tættere udbyderen er på den adresse brylluppet skal afholdes. Leveringsomkostningerne afhænger oftest af størrelsen samt afstanden på ordren
Hos nogle udbydere, er det dog muligt at afhente teltet selv, og på den måde spare lidt penge. Man skal dog være opmærksom på, om omkostningerne til leje af en lukket vogn eller trailer med kørsel frem og tilbage løber op i det samme prisleje.
Undersøg derfor de forskellige muligheder hos udbyderen og beregn om det kan betale sig selv at stå for leveringen.
2. Opsætning og plads til bryllupsteltet
Der er også mulighed for at spare penge ved at vælge en teltudlejning, hvor I selv kan få lov til at sætte teltet op. Der er dog ikke mange, der udbyder dette grundet sikkerhed og service.
Derfor er det vigtigt at man har målt op, inden man bestiller sit telt. Hvis teltudlejningen ikke tilbyder denne opgave, er det vigtigt at huske ikke kun at måle grundarealet, men også højden på teltet. På den måde undgår man, at træer eller andre ting kommer i vejen.
3. Hvor stort skal et telt være til 70 personer?
Vælger man selv at opstille teltet og inventar, er der her nogle vigtige ting at tage med i beslutningsprocessen:
Lejer I et telt over 50 m2, skal det være certificeret.
Der skal bruges 1 m2 telt pr. person. Her gælder der dog to regler:
Aflange borde bruger 1 m2 pr. gæst. 70 gæster kræver altså 70 m2.
Runde borde bruger 1,5 m2 pr. gæst, så 70 gæster skal bruge 105 m2 telt.
Husk at medregne plads til bar, garderobe, dansegulv, buffet osv.
En anden huskeregel, man også kan benytte sig af, er at der skal være cirka 60 cm mellem hver gæst ved bordet. På denne måde kan man være sikker på at hver gæst, har nok plads.
Det er vigtigt inden man bestiller sit telt, at man har målt op. Hvis teltudbyderen ikke foretager denne opgave, er det vigtigt at huske ikke kun at måle grundarealet, men også højden på teltet. På den måde undgår man at træer eller andre ting kommer i vejen.
4. Hvor mange cm bord pr. person til bryllupsfest?
En anden huskeregel, man også kan benytte sig af er, at der skal være cirka 60 cm mellem hver gæst ved bordet. På denne måde kan man være sikker på, at hver gæst har nok plads.
5. Gør det selv eller totalløsning på teltudlejning til bryllup
Men hvilket teltudlejningsfirma skal I så vælge? Ønsker I noget helt specifikt til jeres bryllup, kan det være en fordel af booke hos forskellige leverandører. Ønsker I derimod at gøre det så nemt og overskueligt som muligt, skal I sørge for at booke hos en leverandør, der tilbyder hele pakken. Her kan I dog komme ud for, at I skal gå på kompromis med nogle ønsker og behov.
6. Forholdene
Udover at have fundet pladsen til jeres bryllup i telt, så skal I huske også at have forholdene til det i orden. Det betyder, at skal I f.eks. have køkken, så der er brug for strøm og eventuelt adgang til vand. Hvis I holder et havebryllup hjemme i egen have, kan I altid benytte jeres eget køkken. Her kan en forlængerledning og gaffatape blive jeres bedste ven.
Husk også, at telte over 50 m2 skal stå minimum 5 meter fra naboernes huse. Og hvis naboens hus har stråtag, skal det stå hele 12,5 meter væk. Med telte til max 150 gæster må man gerne sætte teltet helt op af eget hus, så længe flugtveje ikke spærres. I kan læse mere om Bygningsreglementet og de krav, der stilles til opstilling af telte, her.
Toiletforhold skal man også tage stilling til. Husk at undersøge om det er nødvendigt at leje ekstra toiletter og eller om I kan benytte dem, der er på stedet.